Book billet
logo

Home of Carlsberg åbningsweekend

Home of Carlsberg åbner 1. december og byder gæster velkommen hjem til Carlsberg

SCROLL NED

01.12.2023

Efter en gennemgribende modernisering er tiden endelig kommet til, at Home of Carlsberg kan slå dørene op til en ny kulturhistorisk oplevelse i København. Fredag den 1. december 2023 kl. 10.00 åbner dørene til Home of Carlsberg, og gæster fra nær og fjern bydes velkommen hjem til Carlsberg. Kom og oplev den gamle bryggergård blive vækket til live i de historiske rammer, hvor kultur møder forskning, og hvor friskbrygget øl møder smagfulde retter hos den nyåbnede restaurant Madklubben Home of Carlsberg.

En weekend fyldt med oplevelser
Home of Carlsbergs åbning markeres med en åbningsweekend, hvor gæster kan se frem til et program, der byder på noget for enhver smag og alder. Fredag kl. 10.00 indvies Home of Carlsberg, når snoren klippes af Københavns Kultur- og fritidsborgmester, Mia Nyegaard. Herefter vil dagen og weekenden byde på pop-up ølsmagninger, konkurrencer i Carlsberg Brand Store, oplæg af vores Staldmester, der fortæller om traditionen med at have bryggerheste hos Carlsberg og meget mere.

Genåbningen fejres også med julestemning i bryggergården med ølgløgg fra Madklubben Home of Carlsberg, ristede skumfiduser over bål og binding af juleneg. Fredag kl. 16.00 startes der en ny tradition, når lysene i det store juletræ i bryggergården tændes, og julen bydes velkommen.
Helt unikt bliver der også mulighed for at byde Home of Carlsbergs nye hoppe velkommen, når hun døbes i stalden lørdag den 2. december kl. 15.00. Se hele programmet her.

Tine Kastrup-Misir, Direktør i Home of Carlsberg, udtaler:
Det er med stor glæde og ydmyghed, at vi slår dørene op og byder gæster velkommen hjem til Carlsberg. Home of Carlsberg er en levende kulturarv, og vi glæder os til at dele denne arv med naboer, københavnere, turister, kulturinteresserede, ølentusiaster og alle derimellem.”

En modernisering med gæsten i fokus
Den samlede gæsteoplevelse har været i fokus under hele moderniseringen, og alle detaljer er blevet gentænkt for at give en oplevelse i særklasse. De mange nye digitale løsninger i den tilhørende udstilling på 3000m2, skal være med til at skabe et bedre gæsteflow og en bedre helhedsoplevelse for gæsten.

Den nye udstilling udfolder sig gennem Carlsbergs fortid, nutid og fremtid med indblik i øllens grundingredienser og medrivende historiefortælling om blandt andet familiefejde og videnskabelige gennembrud. Det er en udstilling, der giver et spændende indblik i tilblivelsen af moderne ølbrygning og en unik flaskesamling på mere end 22.000 uåbnede flasker fra hele verden. Home of Carlsberg har skabt en gæsteoplevelse og en udstilling i international format, som tager gæsterne med på en rejse gennem både Carlsbergs historie og fortællingen om en visionær bryggerfamilie og det præg, de har sat på dansk kultur- og erhvervshistorie.

Om Home of Carlsberg
Home of Carlsberg, tidligere Visit Carlsberg, åbnede første gang for offentligheden i 1982. Siden åbningen har området haft til huse i J.C. Jacobsens første bryggeri på Valby Bakke – den gamle bryggergård på Gamle Carlsberg Vej 11, der med sine historiske og velbevarede bygninger udgør en enestående ramme om den historiske fortælling. Home of Carlsberg er en del af Carlsbergfamilien, der består af bryggeriet Carlsberg A/S, tre fonde, to museer og et forskningslaboratorium.

Pressemateriale

Pressemeddelelse

PDF

Download

Home of Carlsberg

Logo

Download

Bryggergården, Home of Carlsberg

Copyright: Daniel Rasmussen

Download

Bryggergården, Home of Carlsberg

Copyright: Daniel Rasmussen

Download

Bryggerheste, Home of Carlsberg

Copyright: Daniel Rasmussen

Download

The Initium-øl, Home of Carlsberg

Copyright: Daniel Rasmussen

Download

Jacob Aarup-Andersen, CEO Carlsberg Group, Home of Carlsberg

Copyright: Daniel Rasmussen

Download

Kontakt

Rose Keller

PR & Communication Coordinator

Rose.Keller@carlsberg.com

Tel: +45 53650233

  • FAQ
  • NYHEDSBREV
  • NABOER
  • PRIVATE GRUPPER
  • PRESSE
  • ORGANISATION
  • BRAND STORE WEBSHOP
  • CARLSBERG FAMILIEN
  • CARLSBERG BRAND
  • CARLSBERG VENUES
PROBABLY THE BEST
BEER IN THE WORLD