Book billet
logo

Efterårsferie: Hyggelige aktiviteter for hele familien

Efteråret har rusket os ud af sommervarmen, og vi genfinder glæden i gode øl, spændende fortællinger og søde føl. Her er vores bud på fem efterårsaktiviteter hos Home of Carlsberg.

SCROLL NED

OM EVENTET

Efterår hos Home of Carlsberg

Double Trouble
Fire måneder gamle og frækkere end nogensinde.

Halvbrødrene Hops og Barley bringer liv, lykke og masser af ballade til stalden. Som alle små væsener har føllene brug for ro og har derfor uforstyrret tid på folden, men du kan se dem dagligt i deres staldbokse og på tur i gården med deres (ufatteligt tålmodige) mødre, Sally og Maggi. Kom forbi og spørg vores dygtige kuske, hvornår du kan møde dem.
Ps. Bryggerhestene er som altid klar til at hilse på!

Limited edition-lager

Efterår betyder oktoberfest-øl, og vores husbryggeri, Jacobsen, har med Madklubben skabt den helt særlige Oktoberfestbier. En letdrikkelig lager fyldt med frisk sødme, tappet lige her hos Home of Carlsberg. Find den på hanerne i Madklubben hos Home of Carlsberg og i Carlsberg Baren i Bryggergården.

Ps. Oktoberfestbier er kun tappet i en begrænset mængde og tilbydes derfor, så længer lager haves.

Daglige oplevelser
En spontan tur i de historiske kældre, et dejligt hestebad, en ølsmagning eller en konkurrence. Der sker altid noget hos Home of Carlsberg, når vores talentfulde guider, kuske og kollegaer i Brand Store finder på daglige pop-up-aktiviteter. Programmet varierer fra dag til dag, så der altid er noget nyt og spændende at opleve hos Home of Carlsberg.

Tid til fordybelse

Sommeren er forbi nu, og vi samler venner og familie indenfor i varmen og tørvejret. Lad det ruske udenfor og tag en tur i vores udstilling, hvor du har tid til at fordybe dig i videnskaben bag øl, kunst, kultur og en hel masse familiedrama. Efteråret er perfekt til at lære noget nyt og
blive mindet om traditionerne – du finder det hele hos os.

BOOK BILLET

Et efterårs-øjeblik

Vi elsker vores placering på toppen af Valby Bakke med udsigt til vidunderlige områder som J.C. Jacobsens have, Søndermarken, Vestre Kirkegård. Lige nu står farverne i brændt orange, gul, rød og skaber en helt særlig og unik stemning. Oplev løvfaldet på vej til eller fra Home of Carlsberg. For tiden nyder vi det i hvert fald hver eneste dag (selv de grå).

  • FAQ
  • NYHEDSBREV
  • NABOER
  • PRIVATE GRUPPER
  • PRESSE
  • ORGANISATION
  • BRAND STORE WEBSHOP
  • CARLSBERG FAMILIEN
  • CARLSBERG BRAND
  • CARLSBERG VENUES
PROBABLY THE BEST
BEER IN THE WORLD