Book billet
logo

Når øl, fællesskab og forskning gærer sammen

Fællesskab har været en af grundstenene i Carlsberg lige siden grundlæggelsen i 1847. Brygger J.C. Jacobsen troede på, at når vi deler viden, indflydelse og ressourcer, vinder alle. Samme tankegang er Carlsbergfondet bygget på.

SCROLL NED

Historien om Carlsbergfondet

Carlsbergfondet er i dag en af verdens ældste og mest indflydelsesrige erhvervsdrivende fonde. Men historien om fondet begynder med én mand og én idé: At en virksomhed kan - og bør - tjene noget større end sig selv.

Jacob Christian Jacobsen, grundlæggeren af Carlsberg, var ikke en mand, der lod sig nøje. Han var perfektionist og idealist og troede på, at viden, kultur og fællesskab kunne skabe fremskridt. Ikke kun for Carlsberg, men for hele samfundet.

Fra bryggeri til videnskabens tjeneste

J.C. Jacobsen støbte fundamentet til Carlsbergfondet tilbage i 1876. Her donerede han en mio. kroner som grundkapital og bad Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, der dengang som nu fungerede som et mødested for fremtrædende danske forskere, om at udpege fem professorer til fondets bestyrelse.

Seks år senere i 1882 skrev J.C. Jacobsen i sit testamente, at hele hans ejendom, herunder Gamle Carlsberg-bryggeriet, skulle overdrages til Carlsbergfondet efter hans død. Carlsbergfondet som erhvervsdrivende fond var hermed født, og lige siden er bryggerivirksomhed, samfundsengagement og støtte til videnskaben i Danmark gået hånd i hånd.

De gyldne ord

Beslutningen om at oprette Carlsbergfondet var både banebrydende og visionær for tiden. J.C. Jacobsens tanke var, at Carlsbergfondet med fundament i videnskaben skulle værne om, at Carlsberg også efter hans død skulle stræbe efter at udvikle produktionen af øl ”til den størst mulige fuldkommenhed”, som det står formuleret i J.C. Jacobsens testamente:

"Ved Carlsberg Bryggeriernes Drift skal det være det stadige Formaal uden Hensyn til en øjeblikkelig Fordeel at udvikle Fabrikationen til den størst mulige Fuldkommenhed, saaledes at disse Bryggerier og deres Product altid kunne staae som et Mønster og ved deres Eksempel virke til, at Ølbrygningen heri Landet holdes paa et højt og hæderligt Standpunkt.”

Ordene er kendt som en del af Carlsbergs De Gyldne Ord, som den dag i dag ligger til grund for Carlsberg Groups ambitioner om at drive verdensomspændende bryggerivirksomhed med fokus på forskning, innovation og produkter af højeste kvalitet.

Arven i dag

Carlsbergs identitet i dag er stadig dybt forankret i de værdier, J.C. Jacobsen satte i spil med fondet: kvalitet, ansvarlighed, videnskab – og fællesskab. I dag fondets engagement i bæredygtighed, forskning og kultur stadig direkte forbundet til Jacobsens grundidé: At skabe en virksomhed, der gavner mange – ikke kun få.

Fondet har siden sin grundlæggelse støttet alt fra nobelprismodtagende forskning til bevaringen af dansk kulturarv. Men lige så vigtigt er det, hvordan fondet har skabt forbindelser mellem forskere, kulturinstitutioner, Carlsberg og samfundet.

J.C. Jacobsen døde i 1887, men hans vision lever videre. Carlsbergfondet ejer i dag en majoritetsandel af Carlsberg A/S. De almennyttige forpligtelser berører Carlsberg Laboratorium, støtte til grundforskning, Frederiksborg  Nationalhistorisk Museum samt Tuborgfondet.

Milepæle i Carlsbergfondet

 

1847:

Carlsberg Bryggeri grundlægges af J.C. Jacobsen

1876:

Carlsbergfondet oprettes og overtager bryggeriet

1878:

De gyldne ord indgraveres ved Carlsberg

1882–1980'erne:

Fondet støtter markant forskning og samfundsopbygning

I dag:

Carlsbergfondet er en af Danmarks største bidragsydere til forskning og kultur

 

  • FAQ
  • NYHEDSBREV
  • NABOER
  • PRIVATE GRUPPER
  • PRESSE
  • ORGANISATION
PROBABLY THE BEST
BEER IN THE WORLD