Mød bryggeriarbejderne Keld, Birgit og Ivan
I anledning af kulturfestivalen Golden Days, der i år bærer temaet På Arbejde, har Home of Carlsberg spurgt medarbejderne selv: Hvordan var arbejdslivet egentlig på Carlsberg Bryggeriet på Valby Bakke? Home of Carlsberg har gennem sommeren efterlyst historier fra nuværende og tidligere medarbejdere, der har haft deres daglige gang på Carlsberg Bryggeriet, da det indtil 2008 lå på Valby Bakke.
Der blev indsendt historier fra kuske, bryggeriarbejdere, kontorelever og chefer blandt mange andre. Her kan du dykke ned i Keld, Ivan og Birgits sjove, spændende og ufiltrerede historier om alt fra det gode kollegaskab, det hårde og tunge arbejde og Carlsbergs børnehave, der især var en stor hjælp for de enlige kvinder på bryggeriet.
Keld Norup Lauridsen
Titel: Bryggeriarbejder, distributionschauffør, formand, tapperimester, tapperichef, produktionschef, bryggerichef, operations manager
Ansat: 1975-2010
Kelds far, Ole, arbejdede på Carlsberg i 42 år, og Keld er født og opvokset i Carlsbergs gamle arbejderboliger, hvor han boede med sine forældre og deres schæferhund, Bonzo. Selv endte Keld med at følge i sin fars fodspor og få sig et arbejde på bryggeriet.
”Alle ville altid med mig hjem og lege efter skole, fordi vi havde sodavand, og det var et sjovt område at løbe og lege i. I kælderen var der bl.a. en masse kapsler, som vi legede var guldmønter, og vi kunne altid besøge kuskene i stalden og kigge lidt på hestene. Der var også en kæmpe kulbunke, der voksede træer og græs på. Om vinteren var det en fantastisk kælkebakke. Det var aldrig gået i dag, at børn legede på en arbejdsplads, men det blev der ikke set skævt på dengang.
Min far arbejdede på Carlsberg i 42 år som bl.a. overkontrollør, og jeg er derfor vokset op på området i en af Carlsbergs tjenesteboliger. Vi boede på Pasteursvej, der hvor der i dag er hotel. Det faldt mig derfor naturligt at følge i min fars fodspor og få et arbejde på bryggeriet. Jeg begyndte på Gammel Tap i ”Hvidtsjakket” som bryggeriarbejder i 1975. Formanden sagde, at jeg havde den rigtige højde, og så kunne de spare stigetillæg. Her gjorde jeg rent og hvidtede lofter.”
Engang hvidtede jeg et loft på en halv dag. Da de ældre bryggeriarbejdere så det, skældte de mig ud og sagde, at det skulle tage mindst 14 dage at male det stykke. Man skulle endelig ikke arbejde for hurtigt. Der skulle jo også været tid til at sidde i nogle af de mange krostuer, der var på bryggeriet.
”Jeg arbejdede i distributionen fra 1979-81. Vi havde et distrikt hver, hvor vi solgte øl fra bilen, og ikke som i dag, hvor kunderne har bestilt deres varer, inden man kører ud. Som ny medarbejder i distributionen blev man altid testet med svære opgaver. Man blev blandt andet sat til at levere øl i Nyhavn, hvor der var lavloftet og smalle trapper. Det var et af de hårdeste steder at levere øl og utroligt besværligt at køre med sækkevogn på de mange brosten og trapper.
Min kollega og jeg havde Nørrebro som distrikt. Vi kørte ud kl. 6.30 hver morgen og var ofte færdige kl. 12.00. Vi planlagde altid ruten, så vi sluttede af på et værtshus, hvor vi kunne få frokost og lave regnskab for dagen.
Det var et hårdt job, vi bar altid to kasser øl på skuldrene ad gangen. Men vi fik tidlig fyraften, og at arbejde i distributionen var nogle af de bedste år i mit arbejdsliv.”
Birgit Jensen
Titel: Bryggeriarbejder
Ansat: 1962-1975
”Jeg arbejdede på vandfabrikken og satte de beskidte sodavandsflasker på båndet og kiggede efter skidt i flaskerne ved klarkassen. De færdige sodavandsflasker kom i trækasser ved håndkraft. Det var et hårdt slid: dengang var der jo 50 flasker i en kasse.
Når vi var færdige på aftenholdet, gik vi nogle gange i byen. Jeg havde altid den undskyldning, at vi skulle arbejde over, fordi vi blev sat til at vaske elefanterne. Min mor troede på det. Det gjorde min far ikke.
Den første tid boede jeg hos mine forældre på Vesterbro. I 1964 flyttede jeg til Ballerup og havde min datter, Solvej, i Carlsbergs børnehave. Jeg mødte kl. 6 og tog Solvej med i S-toget. Børnehaven var dog lukket om lørdagen, så der havde jeg et pasningsproblem, når jeg var på toholdsskift. Men jeg fandt ud af det med hjælp fra gode kollegaer, hvis familiemedlemmer passede hende.
Arbejdsmiljøet mellem os kvindelige bryggeriarbejdere på vandfabrikken var rigtig godt. Vi var fagligt aktive sammen og var til en hel del demonstrationer efter arbejde for ligeløn foran Dansk Arbejdsgiverforening. Flere af os havde børn i Carlsbergs Børnedaghjem, så vi hentede dem og tog dem med til demonstration.
Maskinerne på vandfabrikken skulle automatiseres, da vi gik over til plastikkasser. Vi kvinder, der betjente maskinerne, skulle erstattes af mænd. Det ville vi ikke finde os i. Vi nedlagde derfor arbejdet. Vi prøvede at få hjælp fra kvinderne på Ny og Gammel Tap, men det ville de ikke; vi vandrotter kunne passe os selv. Vi beholdt vores arbejde, men da det samme skete for Ny og Gammel Tap, og kvinderne ville have hjælp fra os, fik de det ikke. Mændene overtog maskinerne ved ølproduktionen.”
Birgit Jensens datter, Solvej, gik på Carlsbergs Børnedaghjem fra 1963-67. Børnedaghjemmet, der blev indviet i 1948 af Dronning Ingrid, bestod både af en vuggestue og børnehave, der gjorde det muligt for de kvindelige arbejdere at få hverdagen til at hænge sammen. Om børnedaghjemmet fortæller Solvej:
”De sørgede fantastisk for os. Vi fik frisk luft og var på mange ture til blandt andet Søndermarken og Frederiksberg Have. Vi sang altid, når vi gik igennem Elefantporten. Der var varm mad til frokost, og oven på stuerne var der indrettet en tandlægeklinik, hvor vi fik ordnet tænder.
Min mor var alene. Mange af de andre børn i Carlsbergs Børnedaghjem havde også enlige mødre. På grund af børnedaghjemmet havde mødrene mulighed for at arbejde, for det var ikke så normalt, at kvinderne havde et job dengang. Nogle af børnene hjemme i Ballerup sagde til mig: ’Hun ligner ikke en rigtig mor’. De andre mødre gik ned i vaskeriet i morgenkåber og havde curlere i håret. Min mor var korthåret, gik i bukser, deltog i demonstrationer og tog toget på arbejde. Det var man altså ikke vant til i forstæderne. Jeg og mange af de andre piger i børnedaghjemmet var også korthårede. Jeg ville så gerne have langt hår, men der var ikke tid til at sætte det.”
Ivan Larsson
Titel: Bryggeriarbejder, distributionschauffør, turistbuschauffør, guide, foredragsholder
Ansat: 1970-2017
”Det var meningen, at jeg kun skulle tjene lidt penge i 14 dage. Det blev til 47 år på Carlsberg.
Jeg er uddannet dekoratør og skiltemaler og begyndte derfor på skilteværkstedet. Efter et par år kom jeg i distributionen og fik fast vogn.
Dem uden fast vogn sad ved et bord, hvor man hentede mandskab fra i tilfælde af sygdom på vognene. Overskydende mandskab blev fordelt til andre opgaver. Nogle endte i ’prophullet’, hvor man trak gamle øl og vand op og hældte det direkte i kloakken.
Efter at have fået udleveret vores ordrer, regninger, diverse skideballer og somme tider ros, gik vi ned i vores krostue og styrkede os på kaffe, ostemadder og blødkogte æg. Efterfølgende hentede vi vores vogne. I begyndelsen kørte jeg med åben vogn på Vesterbro, så man kunne tænke sig, at der blev stjålet en del, men nej, der var streng disciplin blandt de lokale.”