Om at arbejde på Valby Bakke
De fleste af os gør det. Eller har gjort det. Eller kommer til det. At gå på arbejde. Men hvad betyder det overhovedet at have et job, og hvilken rolle spiller arbejdspladsen og kollegaerne?
I anledning af kulturfestivalen Golden Days har vi spurgt medarbejderne selv: Hvordan var arbejdslivet egentlig på Carlsberg Bryggeriet på Valby Bakke? Home of Carlsberg har gennem sommeren efterlyst tidligere medarbejdere, der havde deres daglige gang på bryggeriet, før det flyttede til Fredericia i 2008. Og vi hørte tilbage fra kuske, bryggeriarbejdere, kontorelever og chefer blandt mange andre, der fortalte om arbejdslivet her.
Tusind tak til alle, der har bidraget. Og tak for jeres store arbejde her på Valby Bakke.
Hanne om påklædningen
Titel: Kontorelev, assistent, overassistent og fuldmægtig
Ansat: 1970-2015
Hanne Buch-Larsen begyndte som kontorelev og arbejdede i flere forskellige afdelinger gennem sin Carlsberg-karriere.
”Det var en varm sommerdag i 1971, og som ung kontorelev mødte jeg på arbejde i moderigtige hotpants og let skjortebluse. På administrationsgangen mødte jeg en ældre herre, der spurgte mig, hvad mine forældre synes om min påklædning? Jeg svarede frejdigt, at det var der ingen problemer i. Manden var åbenbart den administrerende direktør, A.W. Nielsen, og da jeg kom op i min afdeling, var der vildt røre, fordi jeg havde svaret ham så frit.”
På billederne ses Hanne til sit 25-års jubilæum og et fællesbillede med Hanne og de andre nye kontorelever.
Thorkild om kuskens dag
Titel: Ølkusk og salgschauffør
Ansat: 1970-1998
”Jeg mødte kl. 6.30 og kørte distributionen i Indre By. I begyndelsen var det meget tungt arbejde. Ølkasserne var af træ, og når de var våde om vinteren, var det virkelig tungt. Vi skulle ofte op ad smalle trapper, små kældre og dårlige adgangsforhold. På en let tur var vi tilbage på bryggeriet kl. 12.30, og herefter lavede jeg regnskab for det, vi havde solgt fra vognen. Jeg havde fri ved 14-tiden, men jeg blev som regel hængende og drak øl. Man måtte drikke alle de øl, man ville.”
Jette om medarbejdergoder
Titel: Elev og fastansat funktionær i dataafdelingen
Ansat: 1967-1975
Jette startede sin karriere hos Carlsberg som 17-årig, hvor hun blev ansat som elev i Dataafdelingen.
”Jeg startede som elev med en løn på 700 kr. om måneden og steg med 200 kr. hver 3. måned indtil jeg var færdiguddannet efter 18 måneder. Herefter blev jeg fastansat som funktionær. Min sidste løn i 1975 var på 6900 kr. om måneden. Dengang var lønnen på Carlsberg højere end andre steder.
Os der var funktionærer fik 2 kasser øl leveret til vores adresse hver 3. måned. Det var dengang, der var trækasser med 50 øl i hver kasse. Der var påskebryg, elefantøl og til jul fik vi den, der hed Light Lager på 9% alkohol, som blev eksporteret til England."
Som mange andre Carlsberg-ansatte fik Jette passet sit barn i Carlsbergs vuggestue. Det var med til, at de mange forældre kunne få dagligdagen til at fungere.
”Carlsberg havde en del ejendomme i København, og jeg var så heldig at få en 2-værelses lejlighed i Jerichausgade, hvor jeg boede fra 1971-1975. Jeg fik min første datter i 1971, og dengang havde man barsel i 13 uger. Min datter blev passet i Carlsbergs vuggestue. ”
På det første billede ses Carlsbergs Børnedaghjem, hvor medarbejderne kunne få passet deres børn.
Lindy om at eksperimentere
Titel: Assistent i kemisk afdeling, brygmester og sikkerhedsleder
Ansat: 1970-2004
“Laboratoriet bad om hjælp til at udvikle en alkoholfri øl. Jeg var assistent for professor Martin Ottesen, der var en decideret forsker, og sådan en opgave lå langt uden for hans interesseområde. Derfor fik jeg opgaven.“
Efter mange forsøg på at pine de sidste alkoholrester ud af en stakkels Carlsberg Let Pilsner, lykkedes det at fremstille Danmarks første alkoholfri øl.
“Det var en spændende udfordring. Opgaven var, at komme ned under 0,5% alkohol, hvilket jo også i dag er grænsen for, hvornår man må kalde en øl alkoholfri. Det eneste frustrerende var, at det endelige produkt (NAB-øllen) ikke smagte særlig godt. Det var især på grund af varmebehandlingen. De nuværende alkoholfri øl smager meget bedre.“
Senere blev Lindy chef for de to ølkamme, Gamle Ølkam og Ny Ølkam, der forsynede tappehallerne. Her eksperimenterede han igen:
“I 1980’erne satte jeg en stopper for brugen af asbest, der var i de bomuldsfiltre, som filtrerede øllet. Jeg begyndte at bruge asbestfrie filtre, og det gik ikke særligt godt. I den periode måtte jeg høre meget for det uklare øl, der var resultatet! Redningen blev mine erfaringer med forskellige typer af centrifuger, som jeg arbejdede med i forbindelse med den alkoholfri øl.”
Per om traditioner
Titel: Bryggeriarbejder, næstkommanderende på Carlsbergs depot på Islands Brygge, formand og senere forvalter på Carlsberg Tapperierne, logistisk områdechef
Ansat: 1962-2004
“Carlsberg har på mange måder været mit liv. Min oldefar, min far, min onkel og min bror var alle ansat på Carlsberg. Min mormor fortalte, at hun og hendes søster som børn dagligt besøgte Kongens Bryghus på det gamle Carlsberg-område, hvor de fik en tår hvidtøl. Det var meget sundere end vandet i begyndelsen af 1900-tallet.”
Per har brugt hele sit arbejdsliv på bryggeriet. Som bryggeriarbejder leverede han Carlsberg-produkter til kunderne på Christianshavn og slæbte træ-ølkasser med 50 øl i hver og tog de tomme kasser med tilbage. Senere arbejdede han 25 år på tapperierne på Valby Bakke.
“Jeg arbejdede på kolonnerne i både den gamle og nye tappehal. En kolonne var en tappelinje, hvor de brugte flasker blev vasket og desinficeret, og de rene flasker blev kontrolleret af kvindelige bryggeriarbejdere, der tjekkede alle flaskerne med øjnene. Herefter blev flaskerne tappet, pasteuriseret, etiketteret og manuelt lagt i røde trækasser. Det var hårdt fysisk arbejde for både de mandlige og kvindelige bryggeriarbejdere.”
Herefter blev Per involveret i at skabe Carlsberg Logistik, der udviklede nye metoder for transport, distribution og lager. For eksempel blev gaffeltrucks en del af hverdagen og lettede arbejdet med at fylde de store lastbiler med ølfyldte paller. De tunge, manuelle opgaver blev løbende mekaniserede og foregår i dag helt eller delvist fuldautomatisk.
Jon om Tuborg vs. Carlsberg
Titel: Brygmester på Tuborg, international technical services for Europa, Asien og Afrika, teknisk direktør, qualities director for Lao Brewery og brygmester på Carlsbergs nanobryggeri Annex Brewery
Ansat: 1980-2018
”Jeg startede som brygmester på Tuborg i 1980, hvor stort set alle bryggeriarbejderne havde kælenavne, f.eks. ’våd i røven’, ’av min arm’, ’stortrommen’ og ’sølvræven’.
Der var stor forskel på Carlsberg og Tuborg, både mht. valg af tekniske løsninger og ledelse, og der var et tydeligt konkurrencemoment imellem de to bryggerier i forhold til kvalitet og generel performance.”
Efter sin tid hos Tuborg havde Jon en lang karriere i udlandet, bl.a. i Laos, hvor han arbejdede for Carlsberg. Da han kom hjem til København i 2017, blev han ansvarlig for at drive Carlsbergs nye satsning Annex Brewery, som lå i Carl Jacobsens Ny Carlsberg Bryghus. Konceptet var, at almindelige forbrugere kunne sammensætte deres egen øl og designe en personlig label. Man kunne bestille helt ned til 12 flasker pr. ordre og skulle bestemme sig for niveau af bitterhed, alkoholstyrke, farve og et overordnet aromabillede. Projektet stoppede i 2019, da specialølproduktionen blev flyttet til bryggeriet i Fredericia.
Jette om fællesskabet
Titel: Bryggeriarbejder
Ansat: 1965-1966
Jette startede hos Carlsberg i 1965 og beskriver sin tid hos Carlsberg som sjov og med mange gode kollegaer. Hendes tid hos Carlsberg var kort, da hun ønskede at gå i lære som revisor.
”Jeg arbejdede i kolonne 2 og 5 på Gammel Tap. Vi samlede indlæg af pap og lagde dem i papkasser. Kasserne satte vi på båndet, hvor andre fyldte ølflasker i dem. Carlsberg var en god arbejdsplads. Det var os selv, der organiserede arbejdet og pauserne, så længe båndet kørte. Af den grund skiftedes vi med at stoppe med at arbejde en time før fyraften, så vi kunne have god tid til at vaske hår og gå i bad. De færreste af os havde bad derhjemme, så det var skønt, at vi havde den mulighed hos Carlsberg.
Engang imellem var der ikke nok arbejde i kolonnon, så blev vi sendt i ”Prophullet”, hvor vi trak øl op og satte dem ned i en karrusel, så øllet kunne løbe ud. Det kunne også ske, at vi skulle gøre rent, når kolonnen stod stille. Den store skræk var, hvis man blev sat til at vaske trappen, som var så lang, at vi kaldte den for 'ørkentrappen'.”
Kristian om den særlige duft af øl
Titel: Kontorelev og produktchef assistent i Carlsbergs marketingafdeling
Ansat: 1980-1985
”På vej til arbejde passerede jeg hver dag Ny Carlsberg Bryghus, der lå ved Elefantporten. Jeg kan stadig huske duften af malt og humle og fornemme dampen, der steg ud ad vinduerne, når jeg gik forbi. I regnskabsafdelingen skulle jeg tjekke passersedler af varer, der kørte ind og ud ad bryggeriet via porten på Pasteursvej. På Ny Tap lavede jeg accordløn-beregninger for bryggeriarbejderne, og i marketing lavede jeg planer for lancering af julebryg og var med til lanceringen af Sort Guld.
Om fredagen ville vi unge elever jo ofte i byen. Så vi gik op i funktionærforeningen, der lå i den nordlige del af bryggeriet og fik et par øl eller flere, inden vi gik hjem. Som ansat måtte man drikke alt det, man ville indenfor bryggeriet. Det var en ganske særlig tid, og en tid jeg husker tilbage på med stor glæde. Hvis man arbejdede flittigt og passede sit job, passede Carlsberg også på dig.”
Det første billede er et elevbillede, der blev taget af Kristian og de andre nye elever i 1980.
Ølhunden Bonzo
Titel: Bryggeriarbejder
Ansat: 1965-1966
Titel: Familiehund i Kelds familie og vagthund
Ansat: 1970-1982
Schæferhunden Bonzo tilhørte overkontrollør Ole, Kelds far (du kan læse om Kelds tid hos Carlsberg i denne artikel. Udover opgaven som familiehund sørgede han for at jage øltyve på flugt. Bonzo havde især travlt i weekenden, hvor tørstige sjæle prøvede at planke Carlsbergs område. En weekend lykkedes det Bonzo at stoppe ikke mindre end syv ubudne gæster, der alle havnede i Valby Politis varetægt.