Kvinder i en mandsdomineret bryggerverden
På trods af, at Carlsberg gennem tiden har beskæftiget mange kvinder, var der til en start stor ulighed mellem kønnene på bryggeriet på alt fra arbejdsopgaver til løn. En kamp kvinderne ikke ville give op på.
Når du tænker på ølbrygning, har vi så ret i, at du højest sandsynlig ser en mandlig arbejder for dit blik? Men vidste du, at ølbrygning helt oprindeligt var et kvinde-erhverv?
Det første vidnesbyrd om ølfremstilling i Danmark stammer fra Egtvedpigen fra bronzealderen, der lå begravet med et krus med øl, ligesom vikingetidens kvinder også havde travlt med at brygge øl til de stordrikkende vikinger. Senere indgik ølbrygning i den almindelige husholdning, som kvinderne varetog i hjemmet frem til 1500-tallet. Herefter begyndte øl at blive en handelsvare og dermed pludseligt et job for mænd, der senere udviklede sig til en hel industri. Helt op til 1800-tallet bryggede bondekvinderne dog stadig det øl, der blev drukket her til lands.
Med ølflasken kom kvinderne på Carlsberg
Der skulle gå flere årtier fra Carlsbergs grundlæggelse i 1847 til de første kvindelige ansatte satte deres fødder på bryggeriet. De blev ikke anset for at kunne bruges til det hårde slæb ved maltgøring og brygning.
Det fik ølflasken lavet gevaldigt om på. Efter 1870 blev Carlsbergs eksportøl aftappet på flasker fremfor tønder på aftapningsanstalten Alliance, som i 1888 beskæftigede 38 kvinder.
Et risikofyldt job
Kvinderne kunne tjene relativt godt på bryggerierne i forhold til andre kvindelige fabriksarbejdere, men arbejdede til en start under elendige forhold med lange arbejdsdage, et ikke ufarligt job efterfulgt af alt husligt arbejde derhjemme. De skar sig nemt på glasskår fra flaskerne, og de skrappe midler i blødehjulets vand, som blev brugt til at vaske flaskerne med, var hårdt for kvindernes hænder. Flaskerne blev ligeledes forseglet med en ståltrådsbinding før kapslen kom til, hvor der var stor risiko for at stikke eller rive sig, og flaskerne eksploderede også fra tid til anden.
Maja Regine Olsen startede i januar 1904 på Carlsberg. Hun fortæller her om sin hverdag i aftapningshallen på Carlsberg:
“Det var ikke så godt til at starte med. Jeg og nogle andre kom over på en gammel hal og måtte stå uden for i knagende frost og lægge flasker om og feje hestepærer sammen. Så efter kolonnerne blev færdige, kom vi over i tappehallen. Det var jo håndkraft. Vi håndstroppede, og vi etiketterede på en lille maskine. Alle sammen sang vi det meste af dagen, om også maskinerne gik, og der var et godt spektakel”.
Carlsbergs kvinder organiserer sig
I starten af 1900-tallet organiserede 25 kvinder fra Carlsberg sig sammen med andre kvinder fra københavnske bryggerier i Bryggeriarbejderforbundet. Der blev lagt meget vægt på kammeratskab og selskabelighed. Hermed var grunden lagt for kampen om en højere realløn, lavere arbejdstid og bedre arbejdsforhold.
I 1906 skete der noget epokegørende på Carlsberg. For det første blev Gamle Carlsberg og Nye Carlsberg slået sammen til ét bryggeri under navner Carlsberg Bryggerierne. For det andet blev en kæmpemæssig tappehal indviet med en daglig produktion på intet mindre end 1.250.0000 flasker. Omkring 1912 arbejdede der 352 kvinder og 74 mænd i tappehallen samtidig på en 10-timers arbejdsdag.
Arbejdsløsheden rammer
De fleste bryggerier indførte mekaniseringer af tappehallerne i 1920’erne. Det resulterede i, at der var næsten en tredjedel af kvinderne rundt omkring på bryggerierne, der blev arbejdsløse gennem 20’erne og 30’erne. Kvindernes arbejdsfunktioner var mest udsatte, når der blev indført nye maskiner, og datidens kvindeopfattelse spillede da også ind – kvinderne skulle blive ved kødgryderne. Man så helst ugifte kvinder på bryggerierne, der ikke også skulle holde hjem, mand og børn. Kvinderne blev fyret, mændene blev omplaceret.
Krigstiden og 1950’erne
I starten af 2. verdenskrig var mange arbejdsløse - kvinder som mænd - rundt omkring på bryggerierne på grund af vanskeligheder med at skaffe brændsel og råstoffer til industrien. Senere blev det nemmere at skaffe brændsel og råstoffer, og tyskerne tog godt for sig af øl og sodavand. Så forbruget steg under krigen og holdt gang i hjulene på bryggerier som Carlsberg.
Efter krigen i 1950’erne arbejdede kvinderne på Carlsberg stadig primært i tappehallerne eller med rengøring. Kvinderne arbejdede på akkord, og det var ofte sæsonarbejde, der sendte dem hjem i lange perioder over vinteren. Kvindernes fagforening arbejdede hårdt på at få udlignet de åbenlyst uretfærdige forskelle mellem mænd og kvinder på bryggerierne uden held.
Børnepasning var fortsat et problem for de kvindelige fabriksarbejdere. Det resulterede dog i at flere bryggerier oprettede daginstitutioner for arbejdernes børn, herunder Carlsberg i 1947, med vuggestue og børnehave. Mødre, der ammede måtte ligeledes forlade bryggeriet og tage hen og amme deres børn i arbejdstiden.
Ligeløn for ulige arbejde
Kvinderne på Carlsberg fik langsomt tilkæmpet sig bedre forhold gennem strejker og gennem Forbundet, og det kulminerede i 1971, da det lykkedes at sikre samme løn til alle, uanset køn eller geografisk placering. En kæmpe sejr for ligestillingen. Et par år efter blev 40-timers arbejdsugen ligeledes indført. Her fortæller en tidligere kvindelig ansat om kampen for ligestilling på Carlsberg i medarbejderbladet Carlsberg Bladet i 1978:
“Når jeg sidder her i min lille hyggelige stue på Bryggergården, så er jeg tilfreds med et tilbageblik i bevidstheden om, at det er min generation, og det er vores indsats, der har været med til at skabe de gode sociale forhold og arbejdsbetingelser, der eksisterer i dag, og at vi har været med til, at Carlsberg stadig er en god arbejdsplads!”
Kvinderne kom de efterfølgende år også ind på kontorerne som hulkortsdamer (datidens digitalisering og dataopbevaring), bogholdere og assistenter i laboratorierne. Og se bare den dag i dag, hvor vi hos Home of Carlsberg er 50% kvinder og 50% mænd.
Kilder
Carlsbergs Arkiv
Carlsberg Bladet
De slukkede vores tørst - og gjorde livet lidt rødere. Bryggeriarbejderne og deres forbund 1898-1990, Jørgen Assens, Anette Eklund Hansen, Bjarne Bo Jensen & Margaret Nielsen, 1993.