OM EVENTET
Kærlighed på Carlsberg
Der er kærlighed i luften – og i ølhistorien – når den historiske festival Golden Days indtager Home of Carlsberg fra den 5.–21. september.
Under temaet 'kærlighed' inviterer vi dig i år med på en rejse gennem både romantik og passion, som det har udspillet sig her på Valby Bakke. Du kan opleve aktiviteter og fortællinger, der folder kærlighedens mange facetter ud – fra den dybe, personlige kærlighed mellem brygger Carl Jacobsen og hans elskede hustru Ottilia, til deres fælles lidenskab for kunst og skønhed, som stadig præger Carlsberg og København den dag i dag.
Hos Home of Carlsberg dykker vi ned i den romantiske og den kunstneriske kærlighed. Og vi lover, at du går herfra med hjertet lidt blødere.
OM EVENTET
Hjertejagt i Home of Carlsberg-udstillingen
Det flød ikke kun med øl på det gamle Carlsberg bryggeri på Valby bakke men også kærlighed. Gå på jagt efter hjerter i den interaktive udstilling hos Home of Carlsberg og få udfoldet den rørende kærlighedshistorie mellem Carl Jacobsen - søn af bryggeriets grundlægger, J.C. Jacobsen - og hans elskede hustru, Ottilia. Deres kærlighed var dyb, passioneret og kunstnerisk – men bestemt ikke uden drama. Undervejs får du ikke bare et indblik i et stærkt ægteskab, men også i Carlsbergs fascinerende rejse fra et lille bryggeri i 1847 til et globalt brand i dag.
Hvor: Home of Carlsberg, Gamle Carlsberg Vej 11.
Hvornår: Alle dage fra d. 5.-21. september. Du booker billet til et timeslot nedenfor.
OM EVENTET
Eksklusiv rundvisning på Carlsberg Venues
Kom med på en særrundvisning, når Home of Carlsberg eksklusivt åbner dørene til Carlsberg Venues – de historiske sale, der engang dannede rammen om Carl og Ottilia Jacobsens private kunstsamling. Her, midt i smukke lofter, klassiske søjler og romantiske detaljer, får du historien om et passioneret ægtepar, hvis kærlighed til kunsten var næsten ligeså stor som til hinanden. Få et sjældent indblik i dele af deres private kunstsamling, moderne værker og ikke mindst de smukke, historiske lokaler.
Hvornår: 6., 13. og 21. september kl. 10.00 og kl. 12.00
Varighed: 45 minutter
Mødested: Home of Carlsberg, Gamle Carlsberg Vej 11, 1799 Copenhagen V, ved den store klokke i Bryggegården
Sprog: Dansk
Ved at deltage i vores offentlige arrangementer giver du Home of Carlsberg tilladelse til at tage billeder og optage video af dig under eventet.